Bogen

 

Danmarks svar på M.A.S.H. tilsat lidt Kafka.

Det er dybt fascinerende at følge ham rundt i Bagdad.

Pernille Bramming, Weekendavisen

Situationen er vanvittig. Jobbet er vanvittigt.

Læseværdig og sympatisk introduktion til maskinrummet i en aktivistisk udenrigspolitik.

Anders Jerichow, Politiken

Der er tale om et værdifuldt øjenvidne til situationen i Irak.

Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

Dramatiske og uhyre velskrevne erindringer ... skal man kun læse én øjenvidneskildring af det irakiske kaos, er dette den rigtige bog at få fat på.

Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende


I begyndelsen af 2004 sender den danske regering Claus Gade Sørensen til Bagdad.

Målet er at opbygge et irakisk flygtningeministerium og bane vejen for hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere.

I PÅ TRODS AF TERROR fortæller Claus Gade Sørensen om en dagligdag i Bagdad, hvor diplomater forsøger at få tingene til at hænge sammen på trods af raketangreb og selvmordsbombere.

Dagen efter han starter på sit arbejde, bliver to civile kollegaer og deres tolk dræbt.

Under livsfarlige forhold og uden beskyttelse rådgiver han det irakiske flygtningeministerium.

Det sker ude i Bagdads Røde Zone, hvor terrorister har udlovet en dusør til enhver, der dræber en vesterlænding.

Bogen er en række absurde, tragiske men også livsbekræftende beretninger om hverdagen i Bagdad.

Claus Gade Sørensen giver et helt enestående indblik i dansk diplomati og politik midt i en heksekedel og tager os med til møder med irakiske ministre, generaler og sheiker.

Det er fortællingen om en afgørende periode i Iraks historie og samtidigt et portræt af en mand, der håber at gøre en forskel.

Claus Gade Sørensens beretning er velskrevet og medrivende. Han fortæller med en åbenhjertig humor om stærke oplevelser og de tanker, han gør sig om forholdene i Irak og bureaukratiets møde med en kaotisk virkelighed.

Bogen er på 398 sider og indeholder yderligere 48 sider illustreret med et righoldigt billedmateriale i farver.